Menu

Arrangement på biblioteket - Kastrup Boldklub deltog!

image
/ Hulda Zober (udviklingskonsulent i Kastrup B.)
14. februar 2023 kl. 09:59
Arrangementets navn: Kend din Kommune

 

Kastrup Boldklub deltog i Tårnby Kommunes velbesøgte arrangement ’Kend din kommune’ 9. februar 2023

 

Det summede af liv torsdag i Rotunden på Tårnby Hovedbibliotek. 15 deltagere – flest foreninger – præsenterede sig selv overfor de godt og vel 80 mennesker, der var kommet for at høre hvad foreningslivet i Tårnby har at byde på.

Centerchef for Kultur og Fritid, Jens Lauridsen bød velkommen og formand for Kultur- og Fritidsudvalget Klaus Bach holdt en tale.

Følgende var repræsenteret; ’Amar Bi’, ’Amager Atletik Club’, ’Amager Orienteringsklub AMOK’, ’Kajakklubben Neptun’, ’Kastrup-Tårnby Kvindelige Gymnastikforening’, ’Kastrup Boldklub’, ’Kulturzonen – Kulturhus og Musikskolen’, ’Kultur og Fritid Tårnby Kommune’, ’Petanqueklub Amager P96’, ’Røde Kors Netværkshus’, ’Sprogcaféen i Tårnby – Dansk Flygtningehjælp’, ’Tårnby Bladet og Tårnby Foreningsråd’, Tårnby Kirke og Tårnby Park Studio. Fritidsvejleder Katrine Voss fortalte om muligheden for at få bevilget et fritidspas.

Generelt viste 5 minutters taletid at være en svær kunst. Bestyrelsesmedlem i Kastrup Boldklub, John Kenneth Nilsson, klarede det på sekundet.

 

 

 

Bagefter havde publikum mulighed for at besøge de enkelte deltagere ved deres stande og stille spørgsmål. Vi i Kastrup Boldklub fik mange spørgsmål om fodbold.

 

 

 

Alt i alt var det et godt arrangement, hvor vi fik en god oplevelse på en råkold dag. Kastrup Boldklub deltager gerne en anden gang.

 

Mvh. dagens to Kastruppere...., John Kenneth og Hulda

Kastrup BoldKlub bruger cookies til at indsamle simpel statistik over brugen af hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, og til at vise dig funktioner til sociale medier.
Luk